SOMMER PÅ “ANARKI”

1044F716-0B59-4D84-A615-9688E8272668

Igen i år slår Anarki og Mêlée pjalterne sammen sommeren over og serverer det bedste fra de to køkkener på én adresse. Det betyder i praksis at Anarki har lukket men at du kan møde os alle fra begge restauranter fra d. 4. juli t.o.m d. 5. august på Mêlées terrasse. Vi lover bl.a. salte vafler med trøffelmayo, andehjerter på toast, onglet, kalvebrissel, rejecocktail, masser af fisk, solskin og kulørte lamper!

Vinmæssigt bløder vi også op for det frankofile islæt Mêlée normalt har og medbringer et par anarkistiske vine fra den “nye verden”. Vi lover desuden masser af kølig rosé, gin&tonics og negroni til at slukke tørsten med i sommervarmen.

Endvidere flytter søndagsmenuen også til Mêlée hvor man kan købe de sædvanlige 4 retter mad for kr. 250 pr. person.

SOMMER MENU

 


 

ANARKI vs. STELLA POLARIS

6. AUGUST

Er du til chill-out musik, langbordsmiddag og en god søndag i parken har du for første gang nogensinde mulighed for at kombinere de tre ting. Vi serverer vores populære søndags menu under trækronerne i Frederiksberg Have med udsigt til hovedscenen. Det bliver i bedste picnic-stil så man medbringer selv bestik og tallerkener. Vi håber på at kunne få lov til at sælge lidt vin til rimelige priser også :)

Menuen består af:

1. servering: Charcuterie fra Carnivale præsenteret af Johan Verdyck

2. servering: Ceviche & Leche de Tigre

3. servering: Kalvehjerter i Flødesauce med Sommergrønt

4. servering: Rødgrød

Du vil kunne spise ved langbordet kl. 12.00, 15.00 og 18.00. Middagen finder sted på ‘øen’ med udsigt til hovedscenen og tonerne fra scenens kunstnere.

Under middagen vil du være vidne til en vaskeægte Danmarkspremiere, når Johan Verdyck præsenterer og serverer charcuterie fra baskerlandet. Kødet kommer fra TXOGITXU i San Sebastian og modnes i Gent i Holland af Carnivale, som er drevet af Verdyck selv. Det er noget af verdens bedste ”cold-cuts” – så der er lagt i kakkelovnen til en fænomenal smagsoplevelse!

Se mere og book dine pladser nedenfor

BOOK PLADSER