SOMMER PÅ ANARKI & MÊLÉE 2020

13. JULI – 8. AUGUST

Igen i år slår Anarki og Mêlée pjalterne sammen sommeren over og serverer det bedste fra de to køkkener på én adresse. Det betyder i praksis at Anarki har lukket men at du kan møde os alle fra begge restauranter fra d. 13. juli t.o.m d. 8. august på Mêlées terrasse. Der er bl.a. masser af snacks, søkogte rejer, vafler, stegt fisk, kalvebrisler, onglet og søde sager på programmet. Desuden tilbyder vi (alle ugens dage) en 4-retters menu til kr. 415,- per snude

Vinmæssigt bløder vi også op for det frankofile islæt Mêlée normalt har og medbringer et par anarkistiske vine fra den “nye verden”. Vi har bl.a. pakket eksempler på hvad der rør sig i Galicien, Grækenland, Portugal & Californien men du kan naturligvis også få dit sædvanlige glas bourgogne eller kølige rosévin. Alt er næsten som det plejer på Mêlée

Vi holder åbent alle ugens 7 dage hele sommeren fra kl. 17.30 og har åbent til frokost lørdag og søndag